Skriv ut siden

”At rejse er at leve”

Kritikk Av Martin Johs. Møller (27.11.2013 15:03 | Sist endret: 29.11.2013 12:50)

Da jeg på en ganske mild ALK_8824xnovemberdag forventningsfuldt troppede op på Trondheim Kunstmuseum for at se John Murphys Of Voyages, Of Other Places havde der netop været prisuddeling i stueetagen (Lorck Schive Kunstpris). Så huset var præget af en hvis summen, jakkesæt, kjoler og – bilder jeg mig ind – champagneglas, eller var det hvidvin? Og ovenpå, i et af udstillingsrummene, var der søreme, og tilsyneladende uafhængigt af prisuddelingen, koncert (Une Flûte Soupire med Lux Borea). Alt dette kunne måske have været til gene. Jeg indrømmer, at jeg ved min ankomst for et kort bemærkning bekymrede mig om, hvorvidt jeg ville kunne koncentrere mig om kunsten. Dog forblev fejringen mestendels nedenunder og koncertgængerne koncentrerede sig om musikken, så det endte med, at jeg i højere grad måtte være opmærksom på ikke selv at forstyrre.

Desuden fungerede koncerten og højtideligheden nedenunder som et forbløffende fint akkompagnement til John Murphys vidtfavnende udstilling, der rent materielt spreder sig over maleri, foto, video og skulpturelle/installatoriske elementer og i en del tilfælde readymades, og som opererer med et væld af motiver indenfor en overordnet tematisk ramme, der, som titlen udpeger, handler om at rejse – om ”andre steder” - det fjerne og ukendte – og om menneskets lyst til og behov for at udforske og kortlægge det. Dette kunne blive til en fortælling om dominans, om de ressourcestærkes erobringstrang og underlæggelse af de svage, hvad end det er etniske minoriteter eller eksotiske dyr. Men John Murphy har i mine øjne organiseret sine værker således, at de her samler sig til en overordnet hyldest til rejsen – en rejse som bestemt er konkret, til lands, til vands og i luften – men som i lige så høj grad er en indre rejse, en rejse i intellektet, som så efterfølgende kan komme til udtryk i nogle af kunstens mange skikkelser, i film, litteratur, maleri – you name it.

ALK_8925xEt genkommende motiv i udstillingen er et fotografi af et skib – det oprindeligt danske sejlskib The Joseph Conrad – opkaldt efter forfatteren til Heart Of Darkness (en af mine absolutte yndlingsbøger) fra 1902, som i den grad er en mørk metaforisk fortælling om at bevæge sig både fysisk og mentalt ud i det menneskeliges afkroge. Skibet dukker op flere gange mellem de andre værker, og kommer således til at fungere som et visuelt pejlemærke, som man kan navigere efter i udstillingen. En udstilling som formår både at være minimalistisk og sært maksimalistisk i sin sidestilling af enkle billeder af mystiske stjerneformationer, gamle kort, en række maritime motiver, billeder af dyr m.m., og ikke mindst en række klare og mindre klare litterære henvisninger, både i form af billedtekst-stumper fra Henri Michaux og Stéphane Mallarmé, og udstillede citater i montre af Samuel Beckett. Selvom de på mange måder er vidt forskellige, så deler disse forfattere en interesse i at indkredse og italesætte selveste ”intetheden” - det der ikke lader sig beskrive. Og Beckett, der står frem som udstillingens klareste reference, har netop spændvidden mellem det mikro- og makroskopiske tilfælles med John Murphy. Et stort sprog på den ene side og en tysthed på den anden.

ALK_8903xEndnu et centralt element i udstillingen er Fellinis film E la nave va (Og skibet sejler), som er en nærmest barok satire om et velbeslået begravelsesfølge, der æder, drikker og hører opera til havs på en rejse over et dødshav, som kan siges både at findes indeni og udenfor dem selv. En tydelig kritik af et universelt overfladisk borgerskab.

Prisfejringen og koncerten i det ene af rummene var i den grad med til at trække stemningen fra filmen med videre ud i resten af udstillingen. Pludselig følte jeg, at Of Voyages, Of Other Places også havde noget at sige om hvordan man bruger kulturen. I den første scene om bord på skibet i E la nave va, retter en middagsgæst på sit skæg, da han ser i kameraet, som var det et spejl. Kunst er overflade, og indenfor samtidskunsten omfavnes og dyrkes denne overflade både bevidst og ubevidst på mange planer, fra jakkesæt og champagne til den ofte institutionskritiske og selvrefleksive kunstpraksis hos en række af de hotteste og dyreste internationale kunstnere. Skidt med alt det, synes John Murphy at sige, det vigtigste er, at der bliver gjort en indsats. At kunsten, som ”et andet sprog” og ”et andet sted” fortsat og konstant sejler havene tynde – også selvom den ikke nødvendigvis har noget på forhånd givet mål. Tilgiv min H.C.Andersen, men ”at rejse er at leve”. Eller som et Beckett-citat udvalgt af John Murphy proklamerer: ”What does it matter, (…), where we are going? We are going, that's enough.”


Se flere bilder fra utstillingen her.

I samlingen: John Murphy,
Of Voyages, Of Other Places
28.sep 2013 – 5.jan 2014
Trondheim Kunstmuseum



Related news

No Comments

Add a comment:

*Required fields




Subscribe to comments RSS Feed